Stipendiater

TESTUDO

TESTUDO er et boligtypologisk studie af den autonome og kontroversielle romerske Palazzina. 
Typens historiske friktion og rolle som investeringsobjekt er særligt interesant i dag, hvor Rom oplever sociokulturel udhulning som følge af boligmarkedets stigende kommodificering. Studiet har et dobbelt sigte: dels at genoplive Palazzinaen som en afgørende boligtype i Roms moderne byudvikling, dels at genfortolke typen i opposition til dens spekulative præmisser som en potentiel model for overkommelige almene eller kollektive boliger i en samtidig kontekst. Ambitionen er at destillere et typologisk inventar over Palazzinaens arkitektoniske grundregler. TESTUDO er hermed ikke blot en lokalhistorisk undersøgelse, men et forsøg på at udlede overførbare principper for Palazzinaen som generelt boligfænomen. Uagtet typens politiske og kulturelle implikationer søger studiet at identificere rumlige kvaliteter og regelsæt, der kan oversættes til nye sammmenhænge. 

Helhed og Patina -sandstensudskftning i italiensk og dansk praksis 

Som led i egen praksis, undersøges restaureringsprincipper og -praksisser i forbindelse med 
restaurering af renæssancebygninger i Rom. Nærværende undersøgelse fokuserer på udskiftning af sandsten i bygningsfacader og udspringer af konkrete problemstillinger fra mit daglige virke som arkitekt på fredede bygninger. Her stiller kommende restaureringsprojekter krav om klare valg vedrørende udskiftningsgrad, arkitektonisk udtryk samt facadernes langsigtede udvikling og patinering. Projektet har til formål at styrke mit beslutningsgrundlag og en fælles indsigt i feltet, gennem inspiration og viden fra italienske restaureringsprojekter, hvor renæssancens arkitektur og restaureringstraditioner har et langt og nuanceret erfaringsgrundlag. 

En skulpturel undersøgelse med udgangspunkt i skriftestolen som arkitektonisk og narrativt objekt – et møbel hvor kroppen både er til stede og skjult, og stemmen løsrevet fra ansigtet, mens tavshed og tale indgår som en del af møblets arkitektur. I modsætning til tilståelse inddrager projektet også Pinocchio, hvis voksende næse afslører sig selv i stilhed. En undersøgelse af træskærerarbejder samt de tavse objekter, de gemte ting og de usynlige positioner. 

Yeshua ha-Nozri. En utopi. En kontrafaktiv historisk roman. Jesus af Nazareth blev ikke 
korsfæstet, men fængslet. Efter tre år løslades han og modtages af Mariamne, hans kæreste, og deres datter, Tabitha. De bosætter sig ved Middelhavskysten og udvikler en ny religion, Gaianismen, en slags triteisme baseret på Moder Jord, Fader Sol og Søster Måne. De sejler ud på en missionsrejse, der ender i Rom. De har undervejs mødt den romerske general Vespasian, som - da han senere bliver Kejser, gør Gaianismen til romersk statsreligion. 

Riberas romerske verden, 1606-16 

Jeg er i gang med at skrive en bog til Reaktion-forlagets serie Renaissance Lives med titlen Jusepe de Ribera: The Rawness of Nature. Før den spanske kunstner Ribera slog sig permanent ned i Napoli, tilbragte han et årti i Rom (1606-16), som blev skelsættende for hans kunst. Under mit ophold vil jeg færdiggøre arbejdet med to kapitler, der undersøger Riberas møder med byens kunstneriske og kulturelle miljøer. Ved at placere værkerne i deres lokale og materielle sammenhænge giver bogen nye indsigter i Riberas kunstneriske praksis. Da projektet tager udgangspunkt i Riberas nære forbindelser til Rom, må studiet af relevante primærkilder, kunstværker og arkivmateriale nødvendigvis finde sted i Italien.

Jeg forsker i matematisk modellering og simulering af ”komplekse” fluid systemer, herunder væske-væske fase-separation og transport af proteiner i biologiske celler. Jeg er specielt interesseret i at konstruere modeller med rødder i stokastiske og kinetiske ligninger til at beskrive fysikken og dynamikken som definerer sådanne systemer. Under opholdet vil jeg konsolidere min forskning fra mit seneste postdoc fellowship og undersøge mulige 
forskningssamarbejder med kolleger på Sapienza Università di Roma. 

Moderne italiensk politisk filosofi og magtarkitekturer 

Min forskning er placeret inden for politisk filosofi og politisk sociologi. Jeg beskæftiger mig i øjeblikket med former for magt, politisk identitet og politisk dannelse i avancerede massedemokratier. Jeg er særligt interesseret i ikke- rationaliserede elementer af demokratisk politik, herunder akklamationspraksis, og både de praktiske og de 'gloriøse' aspekter af suverænitet. Disse bekymringer sætter fokus på, hvordan magt fungerer gennem former for offentlig forsamling. Et centralt empirisk arkiv er således arven fra fascistisk arkitektur i Rom. 

Med afsæt i den lille bjergby Acciano (AQ) vil jeg i dette projekt undersøge, hvorfor mange italienske småbyer i rurale og bjergrige områder langsomt affolkes, og hvad der gøres for at modvirke og vende udviklingen. Hvis udviklingen ikke kan vendes, hvilken funktion kommer de forladte byer så til at have i fremtiden, og hvilke muligheder åbner de op for. Jeg er især optaget af lokal kulturarv, folklore og kollektiv hukommelse, og jeg vil have et særligt fokus på, hvordan en bys særegne identitet, traditioner og skikke opretholdes og konserveres, når lokalbefolkningen forsvinder.

Projektet undersøger landskabet omkring Cava Nenni, en tidligere grusgrav syd for Rom, hvor Robert Smithson i 1969 skabte værket Asphalt Rundown. Området udgør et særligt møde mellem geologiske processer, industriel udvinding og spontane økologier og danner afsæt for en undersøgelse af forholdet mellem materiale, landskab og kulturel betydning.

Gennem feltstudier i Cava Nenni og de omkringliggende områder vil jeg arbejde med landskabet som både fysisk realitet og kulturelt tegn. Opholdet omfatter undersøgelser af områdets vulkanske geologi, historiske materialeanvendelse og billedtraditioner i Rom, som tilsammen bidrager til en forståelse af, hvordan landskab og by formes af parallelle processer.

Undersøgelserne vil danne grundlag for et filmværk, arkitektoniske materialeundersøgelser og en efterfølgende udstilling præsentation.

Kroppen som jord, jorden som krop

 Projektet undersøger forholdet mellem jord, klimaomsorg og femininitet gennem en økofeministisk og praksisbaseret læsning af den etruskiske gudinde Vei og de ritualer, der forbandt menneskelig praksis med landskabets cyklusser i førromersk Italien. Vei repræsenterer jord, frugtbarhed og regenererende processer og fungerer som analytisk og poetisk prisme for, hvordan etruskiske ritualer strukturerede relationer mellem menneske, tid og landskab. Projektet læser disse ritualer som tidlige omsorgsøkologier, hvor jord og krop forstås som gensidigt afhængige.

Den kunstneriske metode er praksisbaseret og sanselig. Ritual anvendes som undersøgelsesform gennem gentagelse, kropslig forankring og jordkontakt og omsættes i performance, deltagende handlinger og/eller video-performance.

Projektet Temporary Nodes undersøger, hvordan arkitektoniske og skulpturelle lag kan omsættes til skulpturel form gennem materialebaserede processer. Med udgangspunkt i jord, beton og ornamentik arbejder jeg med materiel afsmitning, sammenfiltring og overførsler mellem arkitektur og skulptur. I Rom vil jeg studere byens ophobede lag af materialer, konstruktioner og håndværk og lade direkte, kropslige erfaringer fra bygninger og ruiner informere arbejdet i atelieret. Projektet udvikles gennem eksperimenter og modeller og søger at forene skulpturel, arkitektonisk og håndværksmæssig tænkning. 

En dyd ud af ydmygheden? Humilitas og opgøret med den antikke verden

Under mit ophold ved instituttet skal jeg arbejde på et idehistorisk bogprojekt om den kristne dyd 'ydmyghed' og dens rødder i antikkens filosofi og samfund. Bogen, der er henvendt til et ikke-specialiseret publikum, vil fortælle historien om, hvordan det gamle græsk-romerske ideal om etisk selvtilstrækkelighed i løbet af det fjerde og femte århundrede e.Kr. gradvis blev fortrængt til fordel for et fokus på menneskets anerkendelse af egen svaghed og afhængighed. Hvilken rolle spillede eksisterende sociale kategorier og 
institutioner – såsom herre–slave, brudgom–brud, nobilitas, kejserkult – i udviklingen af dette nye værdisæt? Og hvordan håndterede periodens kristne tænkere den udfordring, at ydmygheden, når den bliver en heroisk bedrift i sig selv (som hos ørkenmunke og hellige jomfruer), truer med selv at blive en kilde til hovmod og stolthed? Senantikkens Rom dannede ramme for centrale episoder i historien om humilitas, og et væsentligt formål med opholdet ved instituttet er at blive mere fortrolig med byens kristne historie, arkæologi og topografi. 

Pantheon monumentet

Det er usædvanligt at finde kopier af de originale tegninger til Pantheon monumentet i Rom. Endnu mere usædvanligt er det, at der ikke findes nogen omtale af tegningernes betydning. Den første kopi er opmålt af Antoine Desgodetz i 1682. Disse tegninger, som sandsynligvis er konstruktionstegninger for vigtige bygningskomponenter, var indskrevet i gulvet i søjlehallen umiddelbart foran den nordvendte dør til rotunden.

Fotograf Meghan Duda og jeg ønsker at besøge Pantheon monumentet. Vi vil samle materiale og viden til en ny forskningsartikel, samt en udstilling og muligvis en bog. Vi ønsker at tegne og opmåle bygningen eller dens elementer og relationer – ikke kun i en videnskabelig sammenhæng, men også at fotografere søjlehallen og rotunden på et kunstnerisk niveau der vil tage udgangspunkt i de originale konstruktions-tegninger.

Kybele i lyset af patriarkatets fald og forvandling

Vores gudsforhold og skabermyter spejler vores forhold til naturen og hinanden. Kybele var gudinde i Italien for natur, mennesker og ”de anderledes”. Hendes præster var queer og hendes kult ekstatisk. Hvordan så dyrkningen af hende ud- hvilke riter, kostumer, hymner og bygninger til hendes ære? Og hvad sker der med en kult når guden er en kvinde og præsterne queer? Hvad sker der hvis vi bryder ind i guds hus, ødelægger hierarkiet og skifter gud ud med Kybele? 

Jeg forsker i matematisk modellering og simulering af ”komplekse” fluid systemer, herunder væske-væske fase-separation og transport af proteiner i biologiske celler. Jeg er specielt interesseret i at konstruere modeller med rødder i stokastiske og kinetiske ligninger til at beskrive fysikken og dynamikken som definerer sådanne systemer. Under opholdet vil jeg konsolidere min forskning fra mit seneste postdoc fellowship og undersøge mulige 
forskningssamarbejder med kolleger på Sapienza Università di Roma. 

Moderne italiensk politisk filosofi og magtarkitekturer 

Min forskning er placeret inden for politisk filosofi og politisk sociologi. Jeg beskæftiger mig i øjeblikket med former for magt, politisk identitet og politisk dannelse i avancerede massedemokratier. Jeg er særligt interesseret i ikke- rationaliserede elementer af demokratisk politik, herunder akklamationspraksis, og både de praktiske og de 'gloriøse' aspekter af suverænitet. Disse bekymringer sætter fokus på, hvordan magt fungerer gennem former for offentlig forsamling. Et centralt empirisk arkiv er således arven fra fascistisk arkitektur i Rom. 

Længslens porte. Et fænomenologisk studie af eksistentiel længsel

"Længslens porte" er et bogprojekt, der med baggrund i de syv sætninger, som Jesus i følge traditionen udsiger på korset, ofte kaldet de syv korsord, vil beskrive længslens betydning for menneskelivet. Hvert af de syv korsord tolkes som en skikkelse af en grundfæstet længsel i den menneskelige natur, der aldrig kan eller skal stilles, men ytrer sig gennem vores søgen efter, hvad vi kan vide og hvad vi må tro. De syv skikkelser, som jeg kalder porte, fordi de tillader os et blik ind i menneskes inderste, udgøres af: 1. Vores længsel efter mening med lidelsen og tilfældigheden. 2. Vores længsel efter at give og få tilgivelse. 3. Vores evighedslængsel og længslen efter lykke. 4. Vores længsel efter hengivelse til noget der er større end os 5. Vores længsel efter kærlighed. 6. Vores længsel efter viden 7. Vores længsel efter at føle os hjemme i tilværelsen. 

Projektet undersøger landskabet omkring Cava Nenni, en tidligere grusgrav syd for Rom, hvor Robert Smithson i 1969 skabte værket Asphalt Rundown. Området udgør et særligt møde mellem geologiske processer, industriel udvinding og spontane økologier og danner afsæt for en undersøgelse af forholdet mellem materiale, landskab og kulturel betydning.

Gennem feltstudier i Cava Nenni og de omkringliggende områder vil jeg arbejde med landskabet som både fysisk realitet og kulturelt tegn. Opholdet omfatter undersøgelser af områdets vulkanske geologi, historiske materialeanvendelse og billedtraditioner i Rom, som tilsammen bidrager til en forståelse af, hvordan landskab og by formes af parallelle processer.

Undersøgelserne vil danne grundlag for et filmværk, arkitektoniske materialeundersøgelser og en efterfølgende udstilling præsentation.

Kroppen som jord, jorden som krop

 Projektet undersøger forholdet mellem jord, klimaomsorg og femininitet gennem en økofeministisk og praksisbaseret læsning af den etruskiske gudinde Vei og de ritualer, der forbandt menneskelig praksis med landskabets cyklusser i førromersk Italien. Vei repræsenterer jord, frugtbarhed og regenererende processer og fungerer som analytisk og poetisk prisme for, hvordan etruskiske ritualer strukturerede relationer mellem menneske, tid og landskab. Projektet læser disse ritualer som tidlige omsorgsøkologier, hvor jord og krop forstås som gensidigt afhængige.

Den kunstneriske metode er praksisbaseret og sanselig. Ritual anvendes som undersøgelsesform gennem gentagelse, kropslig forankring og jordkontakt og omsættes i performance, deltagende handlinger og/eller video-performance.

Projektet Temporary Nodes undersøger, hvordan arkitektoniske og skulpturelle lag kan omsættes til skulpturel form gennem materialebaserede processer. Med udgangspunkt i jord, beton og ornamentik arbejder jeg med materiel afsmitning, sammenfiltring og overførsler mellem arkitektur og skulptur. I Rom vil jeg studere byens ophobede lag af materialer, konstruktioner og håndværk og lade direkte, kropslige erfaringer fra bygninger og ruiner informere arbejdet i atelieret. Projektet udvikles gennem eksperimenter og modeller og søger at forene skulpturel, arkitektonisk og håndværksmæssig tænkning. 

Gennem mit ophold vil jeg undersøge nogle af Italiens ekstraktionslandskaber. Landskaber som operationaliseres af et endnu forandrende råstof-behov i urbane centre. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Trajans Søjle, en krigsfortælling om jagten på guld og sølv i Oldtidens Dacia, som en katalysator for et narrativ om ekstraktionssamfund, Sacrifice Zones og dyrebare mineraler. Gennem mit ophold vil jeg besøge samt undersøge forskellige fortællinger, agenter og sammenfiltrede netværk i Italiens ekstraktionshistorie. Her vil jeg dykke ned i udvalgte nedslag i ekstraktionsindustrier, som repræsentanter for forskellige tiders ekstraktion, samt hvordan de har været og endnu er organiserende for landskabet. En kortlægning der vil foregå gennem forskellige medier; heriblandt fotografi, film, lyd og optegnelser. Projektet er en videreførsel af en længerevarende research af ekstraktionslandskaber og -samfund forskellige steder i Europa. 

Pantheon monumentet

Det er usædvanligt at finde kopier af de originale tegninger til Pantheon monumentet i Rom. Endnu mere usædvanligt er det, at der ikke findes nogen omtale af tegningernes betydning. Den første kopi er opmålt af Antoine Desgodetz i 1682. Disse tegninger, som sandsynligvis er konstruktionstegninger for vigtige bygningskomponenter, var indskrevet i gulvet i søjlehallen umiddelbart foran den nordvendte dør til rotunden.

Fotograf Meghan Duda og jeg ønsker at besøge Pantheon monumentet. Vi vil samle materiale og viden til en ny forskningsartikel, samt en udstilling og muligvis en bog. Vi ønsker at tegne og opmåle bygningen eller dens elementer og relationer – ikke kun i en videnskabelig sammenhæng, men også at fotografere søjlehallen og rotunden på et kunstnerisk niveau der vil tage udgangspunkt i de originale konstruktions-tegninger.

Samarbejde med journalist, fotograf og kurator Irene Alison som bor og arbejder i Rom, plus mørkekammerarbejde. 

DET UFEJEDE GULV

En undersøgelse af en mosaik der ligger på Vatikanmuseet og en skitse der parafraserer mosaikken fra ca 200 år fvt. udført i genren "det ufejede gulv" (græsk: asàrotos òikos). Dokumentationen af mosaikken i Vatikanmuseet sker med foto og video. Skitserne udføres som collager, tegninger og måske video til en opdateret version, hvor motiverne inddrager moderne affald; mademballage, flasker, dåser, bøtter, poser etc. Det nye værks relevans og potentiale som konceptuelt værk, er offentlig udsmykning som kritik i modsætning til affirmation og glansbillede.