Kontakt/FAQ
Sekretariatet holder åbent mandag-fredag kl. 9:00-13:00 og kan kontaktes på mail: accademia@acdan.it eller telefon: +39 06 3265931
Ansatte

Direktør Mikkel Harder Munck-Hansen
Han har 30 års ledelseserfaring som chef-, direktør og bestyrelsesleder i små, mellemstore og store kulturinstitutioner. Hans primære område er scenekunst, og han har medvirket i, iscenesat og skrevet forestillinger opført i Danmark og udlandet siden han forlod The London Academy of Music and Dramatic art i 1992.

Bibliotekar og redaktør Maria Adelaide Zocchi
Kontakt: adelaide@acdan.it
Tiltrådt 1996
Uddannet Cand.mag. i Dansk
Siden 2004 har hun været instituttets bibliotekar og medredaktør af tidsskrifet Analecta Romana Instituti Danici og den tilhørende serie Analecta Romana Instituti Danici-Supplementum; hun påtager sig andre opgaver, som, f.eks., oversættelser, italienske tekster mm, og opgaver i forbindelse med kulturarrangementer og projekter.

Sekretær Janne Penazzi
Kontakt: janne@acdan.it
Tiltrådt marts 2012
Uddannet Cand.mag. i Italiensk
Ansvarlig for annoncering, værelsesplan, korrespondance om ophold, reservationer og kontakt til italienske institutioner.
Besvarelse af instituttets øvrige henvendelser, udformning af halvårsberetninger, oversættelse, korrektur, redigering m.m.

Regnskabsfører Astrid Carriere
Kontakt: carriere@acdan.it
Tiltrådt juli 2016
Uddannet arkitekt
Kontaktperson vedr. vedligeholdelse samt sikkerhedsrepræsentant.

Økonomiansvarlig Susanna C. Iversen

Drift og vedligeholdelse Francesco Gentili
Ansat ved Det Danske Institut i 2007. Varetager portneropgaver, vedligeholdelse og rengøring.

Drift og vedligeholdelse Marika Pagni
Ansat ved Det Danske Institut i 2007. Varetager portneropgaver og rengøring.

Drift og vedligeholdelse Enzo Croce
Varetager portneropgaver og rengøring.

Rengøringingsassistent Antonella Anghel
Varetager portneropgaver og rengøring.

Kunstbestyrer Marianne Nordby
Kontakt: nordby@acdan.it
Tiltrådt februar 2013
Har studeret litteratur ved Københavns Universitet. Uddannet bibliotekar og mangeårig medarbejder i Kort- og Billedafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek i København. Arbejdet som tekstildesigner og fra 1994 til 1997 leder af Skandinavisk Forening i Rom. Varetager funktionerne omkring Instituttets kunstsamling.

Bibliotekar Angela Chiriatti
Praktikanter

Cassandra Geyti og Sofie Kristiansen
Cassandra og Sofie er praktikanter på instituttet i foråret 2026. De studerer henholdsvis litteraturvidenskab og klassisk filologi og hjælper med diverse opgaver på instituttet.
Du kan læse mere om muligheden for at blive praktikant hos Det Danske Institut samt hvad det indebærer her, eller kontakte os på mail: accademia@acdan.it.
FAQ
Ankomst
Instituttet ligger i Villa Borghese parken i nærheden af Piazza del Popolo.
Fra Stazione Termini går metro A (Battistini) til Stazione Flaminio.
Fra Stazione Flaminio er der ca. 10 minutters gåtur gennem parken til Instituttet.
For stipendiater
Bemærk at der fastsættes en ankomstdag (og en afrejsedag) for stipendiater for hver enkelt måned, som oplyses pr. mail. Den første hverdag efter ankomstdagen vil der være rundvisning i huset, kaffe med hele holdet og kontorpersonalet og introduktion til brug af biblioteket. Om aftenen er instituttet vært for en middag i stipendiatkøkkenet.
For Alle
Instituttets åbningstid er mandag-fredag fra kl. 9-17. Det er som hovedregel ikke muligt at ankomme udenfor åbningstiden.
Ved ankomst vil du blive vist hen til dit værelse, få udleveret nøgler og log-in til wifi.
Beliggenhed
Instituttet har en central beliggenhed i udkanten af Villa Borghese parken, tæt på Piazza del Popolo.
Instituttet ligger i gåafstand fra de største turistattraktioner, bl.a. Pantheon, Trevi-fontænen, Colosseum og Forum Romanum.
Nærmeste metrostation er Flaminio. Tæt på os går også sporvogne 2 (Piazzale Flaminio), 3 og 19 (Piazza Thorvaldsen) og busser 160, 490, 495, 590, 61 (stoppestedet Del Fiocco/ Valle Giulia).
I nærområdet kan du finde utallige restauranter, caféer, butikker.
Optagelse
Der annonceres for længere ophold med eller uden stipendie to gange årligt, i januar og august via instituttets homepage og SoMe. Hold øje med de præcise datoer for fristerne i februar og september på vores homepage og SoMe.
Svar på ansøgninger kan forventes efter circa 2 måneder.
Kort ophold
Der kan ansøges om ophold af kortere varighed, typisk 1-2 uger via instituttets homepage.
Kontakt Instituttet på accademia@acdan.it hvis du har spørgsmål til en given periode.
Sommerkursus
I juli afholdes der sommerkursus for universitetsstuderende.
Hvilket niveau er kurset på?
Det er både for bachelor- og kandidatstuderende, men du skal minimum have afsluttet det 1. år af din uddannelse.
Er der et pensum?
Ja. Pensum er på 1000 sider og vil blive tilrettelagt og udvalgt af underviseren.
Kan jeg få ECTS point for kurset?
Ja. Kurset er tilrettelagt efter de normer, hvad angår pensum, timeantal og undervisning etc., der normalt gælder universitetsfag på 10 ECTS-point. Du kan dog også vælge 7,5 ECTS-point, hvis dette passer bedre i din studieordning. Vi gør dog opmærksom på, at det altid er op til den enkelte studerende at få kurset godkendt som ECTS-givende for ens uddannelse.
Skal jeg til eksamen?
Ja. Kurset bliver afsluttet ved en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i pensum og undervisning.
Hvad koster det?
Kurset har en grundsats på 4.000 kr. og inkluderer logi, indgang til seværdigheder, transport rundt i Rom samt to middage. Der er et tillæg på 1.000 kr. hvis man vil bo på enkeltværelse og et tillæg på 500 kr. pr. nat for ekstra overnatninger.
Tilmelding
Tilmelding sker via instituttets homepage. Fristen for dette års sommerkursus var d. 10. marts kl. 23:59.
Praktisk om instituttet
Bygningen rummer følgende værelser til brug for stipendiater: syv enkeltværelser, et dobbeltværelse og to mindre to-værelses lejligheder. I den ene af disse lejligheder kan man medbringe børn.
Værelserne er møbleret med seng, skrivebord med stol samt lænestol, og de er forsynet med brusebad og toilet. Instituttet leverer sengelinned og håndklæder og sørger for vask heraf. En topmadras kan rekvireres ved henvendelse til kontoret. Alle værelser er forsynet med wifi via hotspot, varme/køleanlæg, sikkerhedsboks og hårtørrer.
Fællesarealet består af stipendiatkøkken, opholdsstue og terrasse.
Stipendiater har derudover adgang til bibliotek, vaskekælder og mulighed for adgang til forskellige værksteder. Læs mere om faciliteterne på https://acdan.it/ophold/.
For praktiske spørgsmål, kontakt accademia@acdan.it
Gæster
Som stipendiat kan du ansøge om at få ledsager med på dit ophold. Børn er gratis.
Husleje for ledsager
Pr. dag 380 kr. pr. person
For ophold i lejlighed gælder, at stipendiaten betaler fuld pris, mens ledsageren (eller stipendiat nummer to) betaler halv pris.
Som stipendiat kan du også have en gæst boende på værelset i maks. en uge.
Husleje for gæster
Pr. dag 540 kr. pr. person
Afrejse
På hverdage forlades værelset senest kl. 9 om morgenen af hensyn til rengøringen.
Husk at efterlade nøglerne på skrivebordet og at efterlade værelset i samme ordentlige stand som ved overtagelsen. Husk også at tømme dit køle- og madskab.
Bagagen kan stilles i garderoben frem til afrejse, hvor der også er toilet til offentlig brug.
Diskrimination og krænkende adfærd
På Instituttet værner vi om et inkluderende og respektfuldt miljø. Vi tolererer ikke diskriminerende adfærd af nogen art.
