Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethes Legat til videnskabelige studier ved Det Danske Institut i Rom.

Det Danske Institut i Rom d. 16. april 2026

Christian Hjorth Bagger er årets modtager af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethes Legat til videnskabelige studier ved Det Danske Institut i Rom. Legatets formål er at sætte kvalificerede personer i stand til at gennemføre videnskabelige studier ved Det Danske Institut i Rom inden for områderne klassisk arkæologi, historie, klassiske og romanske sprog.

Hjorth Bagger er afsluttende Ph.d.-studerende ved University of Melbourne, Australien, hvor han arbejder på projektet: Matronae, Vestals, and Feminae Principes: Power and Influence from the Age of the Scipio’s to the Age of Civil War (201-30 BCE).

Hjorth Bagger forsker i den sen-romerske republik med et særligt fokus på kvinder fra den sociopolitiske elite i Rom. Christians projekt søger at belyse kvinders rolle samt deres aktivitet i politik i en periode fyldt med borgerkrig, intern strid, og heftig intern politisk konkurrence. Projektet bidrager til at skrive de romerske kvinder ind i historien om en af Roms mest stormfulde perioder hvor mænd hidtil har domineret fortællingen.

Instituttet ser frem til at kunne tilbyde ham et ophold, når det passer ind i hans travle hverdag i Australien.

På vegne af Det Danske Institut i Rom’s bestyrelse                                                   

Mads Kähler Holst, bestyrelsesformand